Skrevet: onsdag, 27. februar 2008 af David Ramskov
Jeg deltog o går i et arrangement for registrerede partnere hos Micorosft. Med SULT café som ramme, ville Mircsoft gerne fortælle lidt nærmere omkring et af deres primære fokusområder i dette år, nemlig web. Microsft sætter pt. rigtig store ressourcer ind på tilbyde nye produkter og teknologier, der skal sætte yderligere fokus på webudvikling. Med deres nye Silverlight teknologi, og en ny softwarepakke, Expresssion, ligger der nogle spændende værktøjer at arbejde med. På arrangementet blev de nye teknologier kort gennemgået, og visioner og strategier omkring web blev præsenteret.
For Situs vedkommende har vi i en årrække deltaget i Microsoft arrangementer, og har gået med tanken om at blive certificeret partner i længere tid. Grunden til at vi ikke har taget skridtet videre, er at der ikke har været et kompetenceprogram målrettet webudvikling. Det ser ud til at der sker noget på denne front nu, og muligvis kommer der måske et tættere samarbejde mellem Micrsoft og Situs i fremtiden? Som det ser ud i dag, er det dog ikke fordi at vi bønfalder Microsft teknologierne. De fleste af vores produktioner bliver bygget op i PHP og mange applikationer er baseret på open source software.
Overall bar arrangementet tydeligt præg af at det også er et nyt område for Microsoft - i særdeleshed som partner program. Hvis du havde fulgt lidt med på MSDN og i medierne gennerelt, var der ikke så meget nyt at hente. Brunchen fra café SULT var dog rigtig lækker!
Skrevet: torsdag, 14. februar 2008 af David Ramskov
Dagbladet Politiken åbnede for et par dage siden op for en ny funktion på deres hjemmeside. Man kan nu få registret sine blogindlæg på pol.dk, såfremt man linker til en artikel og omtaler den på sin blog. Dette prøver vi nu af her ved at skrive lidt omkring terrorgebyrer på SMS løsninger.
Den nye antiterrorlov har medført at IT selskaber der leverer telefoni og internet skal overvåge alle samtaler der foretages på deres net. Telefonselskabet A+ har valgt at lade deres kunder betale et månedligt gebyr på 6,25 kr. pr. måned for at dække deres udgifter i forindelse med overvågningen. Selvom andre teleselskaber ikke synligt fremhæver noget terrorgebyr er der ikke nogen tvivl om at de nok skal få deres udgifter dækket.
I det københavnske webbureau mærker vi også den nye antiterrorlov. De SMS beskeder der kører igennem vores webløsninger, skal også overvåges. Vi står heldigvis ikke selv for overvågningen, men vi mærker det da klart på prisen hos vores leverandører af SMS systemer.
Skrevet: torsdag, 14. februar 2008 af David Ramskov
På rigtig mange blogs er der i anledning af Valentines day blevet spredt en masse kærlighed. I søgemaskinernes verden kan kærligheden bedst udtrykes ved links, og det vil vi da også gøre her på Situs bloggen. Inspirationen til “linklove” menes at komme fra “Om blogs“, som har skrevet lidt om emnet.
Vi vil i år godt bruge lidt linklove på vores samarbejdspartnere. Netfabrik har været en tæt partner i flere år, og de leverer et super CMS! Vi glæder os til at se meget mere til Webiarium CMS i fremtiden. God hosting og support hos en virksomhed i stor udvikling, det er en stor fornøjelse at arbejder sammen med 123Hotel. En anden virksomhed der vokser meget hurtigt og en dygtig medspiller er Plushost. Sidst skal et af de letteste CMS systemer på markedet fremhæves. Zebrasite leverer det bedste flashbaserede CMS på markedet - besøg zebraen.
Det blev året linklove, kort men koncentreret. Mon ikke vi deler endnu mere linklove ud til næste år 
Skrevet: onsdag, 13. februar 2008 af David Ramskov
Vi har i det sidste stykke tid arbejdet hårdt på at forbedre vores egen hjemmeside www.situs.dk. Resultatet af rigtig mange timers hårdt arbejde er nu på nettet. For slutbrugen er der ikke sket så mange store ændringer, men for søgemaskinerne er ændringerne store. Med opdateringen validerer samtlige sider 100% i XHTML, hvillket har medført at vi også har åbnet helt op for brugere af Apples browser Safari. Safaribrugere havde tidligere nogle enkelte problemer med at se hele vores hjemmeside korrekt.
Der er også kommet en hel del nyt indhold til. Vi har tilføjet ca. 60 nye artikler der beskriver nøgleord inden for hvad vi laver hos Situs Internet. En af vores artikler handler fx om et webbureau i København. Det meste af det indhold du finder i artiklerne findes i en længere og mere uddybende version på de individuelle webløsningssider. Artiklerne skulle gerne hjælpe lidt på vores posistioner i søgemaskinerne og derved tiltrække flere besøgende til situs.dk. Samtlige eksisterende sider har også fået opdateret linkstruktur og metakoder.
Skrevet: tirsdag, 5. februar 2008 af Martin Carlsen
Så startede undertegnede i Situs Internet, og det skete med et brag - for vores nye telefonsystem var ikke kommet hjem til tiden. Men som man kender Post Danmark, så tager tingene jo bare en lille smule tid længere end forventet.
Ikke desto mindre er det hele sat op, og Situs Internet yder nu daglig support over telefonen, så ring du blot på 70 27 13 27.
Vores telefonsystem er opbygget af selv samme produkt som vi udbyder - nemlig Hosted PBX. Så ikke nok med at du vil få god support, samtidig vil du høre hvordan vores produkt fungerer - smart ik’ ?
Hav en god dag 
Skrevet: mandag, 28. januar 2008 af David Ramskov
Fra på fredag vil du have mulighed for at møde en ny stemme når du ringer til Situs Internet. Martin Carlsen er fra den første februar ansat som programmør og supporter i webbureauet. Martin har i flere år været tæt tilknyttet Situs Internet ved mange freelance opgaver, da medarbejderstabnen skulle udvides var det derfor nærliggende at kalde en af de personer som vi kendte godt i forvejen til samtale.
Martin har store erfaringer med udivkling i ASP, .NET, PHP databaser og massere af andre teknologier. Samtidig bringer han stærke kompetencer inden for support af både CMS, Webshop og hostingløsninger. Martin vil også have arbejdsopgaver inden for vores gamehosting projekt proGaming.dk, som snart slår dørene op. Så samlet set skal Martin nok blive rigtig godt beskæftiget.
Stort velkommen til Martin Carlsen!
Skrevet: onsdag, 23. januar 2008 af David Ramskov
Et af de produkter vi i længere tid har tilbudt vores kunder har været corporate blogging. Vi har i lang tid haft lyst til selv at gribe dette medie. I dag kom Situs Internets blog så til verden. Dette første indlæg skulle gerne give et billede af hvad du i fremtiden kan forvente at finde på denne blog, og måske også lidt om hvad du ikke kan forvente at finde.
Det som vi bruger mest tid på i webbureauet er udvikling af hjemmesider, specielt hjemmesider der er redigerbare (opbygget på et indholdsstyringssystem / content maangement system) samt udvikling af e-handelsløsninger og webshops. Det er derfor kærkomment at en stor del af indlægene på denne blog vil udfolde sig omkring dette tema. Vi laver dog mere end bare hjemmesider i Situs Internet. Vi hjælper også med meget af det “rundt om hjemmesiden”. Vi tilbyder hosting, design af logo og papir, markedsføring på nettet via søgemaskiner og annoncer samt meget mere.
Samlet set bliver det en blog om livet i webbureauet Situs Internet, men vi vil dog ikke være blege for at tage emner op der måske falder lidt uden for ovenstående kategori, dog kun når vi føler at vi kan bidrage med en klar mening omkring det givne emne. En lille legeplads for webdesignere, programmører, projektledere og markedsføringseksperter.
Situs Internet skal være et åbent webbureau med en tæt kontakt til kunder, samarbejdspartnere og andre interresenter. Vi vil derfor, i størts muligt omfang skrive indlæg, små historier samt korte og lang artikler til bloggen, som skal være med til at give et bedre indtryk af hvad vi laver hos Situs Internet. God fornøjelse!
Skrevet: onsdag, 23. januar 2008 af David Ramskov
Denne weblog er en lille legeplads for webdesignere og programmører hos Situs Internet. Her bliver der blogget om livet i et webbureau i København. Vi tager emner op inden for vores arbejdsområder der indeholder bl.a. webdesign, content management systemer, webshops og hosting. Vi er dog ikke blege for også at tage emner op der måske falder lidt uden for førnævnte kategori, dog kun når vi føler at vi kan bidrage med en klar mening omkring det givne emne.
Læs resten af dette indlæg »